Svar:
Hej med dig
Nogen kan godt opleve, at det bliver lidt sværere at komme med fingrene, hvis man har vænnet sig til den kraftigere stimulation fra en vibrator. Det er heldigvis ikke fordi, at klitoris mister følesansen, men bare fordi den skal have lov til at blive ”sensibiliseret” igen. Det kan man gøre ved at lægge vibratoren lidt på hylden og prøve sig frem med fingrene, tungen, pikken osv. Du skriver, at du før har kunnet opnå orgasme sådan, så mon ikke det kommer tilbage til dig, hvis du er tålmodig? Det kan godt virke træls at skulle afholde sig fra at bruge den, men måske kan du se det som en spændende måde at genlære din krop lidt at kende på?
Når det er sagt, er der rigtig mange der altid bruger en vibrator for at komme – både alene og med deres partner, og det er altså også helt okay. Så hvis savnet til den bliver for stort, kan du måske foreslå din kæreste, at han eller du bruger den på dig, når I har sex sammen? Så kan den måske blive hans allierede.
Det lyder som om I er gode til at kommunikere og snakke om jeres sexliv, hvilket jo bare er en mega god start på at optimere det sammen.
Vi håber, du fik svar på dit spørgsmål. Ellers er du velkommen til at kontakte os igen på
chat eller telefon 70 20 22 66 alle hverdage mellem 15 og 19.
Mvh Sexlinien, Xx130