Er jeg pornoafhængig?
[Spørgsmål-ID 120580]
Dreng/Mand
15 år
Spørgsmål:
Jeg ser Porno og onanere 2-3 gange om dagen. Jeg er virkelig blevet afhængige af det. Jeg er begyndt at tale om det med min far om nogen sex positioner og andre sex ting, og jeg tænker hele tiden på det, og når jeg får en tanke får jeg lyst til at sige det til min far, og sådan har det været i en uge nu. Jeg føler at hvis ikke jeg siger det højt så kommer jeg til at sidde med tanken hele tiden. For et år siden plejede jeg også at onanere men der sagde jeg ikke tankerne højt, og jeg får det virkelig dårligt når jeg sidder med tankerne, en gang spurgte jeg også min far om at vi skulle se sex sammen men det mente vi begge to at det var privat, så sker det her fordi jeg er blevet afhængige?
Svar:
Hej og tak for dit spørgsmål
Man er ikke nødvendigvis afhængig af porno, hvis man ser porno og onanerer 2-3 gange om dagen. Det bliver først et problem, hvis det forhindrer dig i at gøre dine daglige ting eller hvis du hellere vil se porno end at lave andre ting, du plejede at være interesseret i. Hvis du føler at porno nogle gange tager overhånd, kan du prøve at aflede dine tanker. Lav noget, som du synes er hyggeligt. Hæng ud med venner eller dyrk en eller anden form for hobby.
Det kan være spændende at se porno, især hvis det er nyt for dig eller hvis du har opdaget nye sider af det. Det er også normalt at tænke meget på porno, især i din alder.
Det er en vigtig observation, at du har behov for at sige tankerne højt. Du kunne overveje at dele dem med en ven, der er tæt på dig. Din ven kan måske bedre forstå dig, fordi I er på samme alder.
Vi håber at svaret kan hjælpe dig. Du er velkommen til at kontakte vores rådgivning på chat eller telefon på 70 20 22 66.
Vi har åbent alle hverdage fra kl. 15-19.
Hilsen Sexlinien XX134