hvor skal det ske?

Hos dig eller mig eller...?

Sex kan ske mange steder, men det er værd at tænk over, hvor man har det bedst med at have sex.

 

Mennesker har sex mange steder, men de fleste har sex hjemme hos dem selv. Måske fordi det føles trygt og fordi det er mere behageligt.

Men man kan også have sex udendørs, eller på hoteller, på toiletter, hos venner, i buske, i biler - mange steder kort sagt.

Sex udendørs eller på offentlige steder kan være ulovligt, fordi det kan støde andre, hvis de ser eller hører det og synes det er går over deres grænse.

 

At bo eller ikke bo alene...

Bor man alene, er det ikke så svært. De fleste føler sig bedst tilpas med at dyrke sex, når omgivelserne virker rolige og hyggelige.

Så måske skal værelset ikke ligne en væltet container, og det er måske heller ikke smart, hvis sengetøjets sidste tur i vaskemaskinen var for en måned siden.

Stearinlys og god musik er ofte et hit, men vi er jo alle – heldigvis – forskellige.

Så det bedste er at tale sammen og finde ud af, hvordan det skal være, for at I har det godt, når I skal sex første gang.

Man læser tit at det kan være frækt og kinky at dyrke sex de sjoveste steder i de mærkeligste stillinger – og det kan også være fedt.
Men de første par gange er der også meget nyt at forholde sig til.

Derfor er det måske ikke så rart ikke samtidig at skulle finde ud af at stå på hovedet, mens du gør det på toilettet i lyntoget.

  

Sex når du bor hjemme

Hvis ingen af jer bor alene, kræver det lidt mere planlægning.

Mange forældre har ikke noget mod, at deres børn har sex, men bekymrer sig selvfølgelig om uønsket graviditet og sexsygdomme.

Nogle gange har forældrene givet grønt lys, andre gange er man nødt til at gøre det hemmeligt, fx når de ikke er hjemme.
Men det er svært at slappe af og ligge og hygge sig, mens I hele tiden skal høre efter, om der kommer nogen.

Kan du låne et andet sted, hvor man ikke bliver forstyrret, risikerer du ingen pinlige panik-situationer.
Det kan også være fedt at gøre det et dejligt sted ude i naturen, mens himlen er blå og fuglene fløjter.

Men tjek lige for myrer og insekter, og hold jer til sommeren.

Det er nederen, hvis man bliver kold og fryser – og ikke varm og tændt.

Og I skal også lige tænke på andre, der måske ikke synes det er fedt at opleve jer have sex.

 

Foto (bund): Louis Beche