Diskrimination

Hvad er diskrimination?

Diskrimination betyder, at man på en negativ måde behandler andre anderledes. 

 

Der findes mange former for diskrimination mod forskellige grupper af mennesker.

Men diskrimination handler oftest om negativ forskelsbehandling på grund af køn, seksualitet, etnicitet, hudfarve, nationalitet, tro, handicap eller alder.

Diskrimination foregår både direkte og indirekte.

Direkte diskrimination er fx hvis man nægter en person af komme ind på et diskotek pga. personens hudfarve. Eller at en person får afslag på et job pga. personens køn.

Indirekte diskrimination sker når en person behandles ringere end andre uden en legitim grund. Det kan fx være, at det er forbudt af gå med tørklæde på ens skole eller arbejde uden en grund. Det er diskrimination, fordi det særligt vil ramme personer, som af religiøse årsager går med tørklæde.

Indirekte diskrimination kan også handle om, at der er en forventning om, at det altid er kvinder, som skal lave mad og rydde op. Eller at man som mand ikke er god til at passe børn.

 

Det handler tit om fordomme

At have fordomme betyder, at man har en bestemt opfattelse eller holdning til en bestemt person eller gruppe af mennesker, før man har mødt dem.

Fordomme bygger ofte på generaliseringer, rygter, følelser og overbevisninger og ikke på viden eller fakta.

Fordomme er for det meste negative, og kan føre til at man direkte eller indirekte udsætter andre for diskrimination

Nogle personer og grupper i samfundet er mere udsatte for fordomme end andre.

Fx oplever mange homoseksuellebiseksuelle og transkønnede, at folk tror, at de er på en bestemt måde på grund af deres seksualitet eller kønsidentitet.

Det samme gælder fx også unge med funktionsnedsættelser og unge med etnisk minoritetsbaggrund. 

Mange mennesker, der har fordomme, har aldrig mødt den eller dem som fordommene handler om.

Derfor oplever mange, at deres fordomme ændrer sig, hvis de faktisk møder dem, som de er fordomsfulde overfor.  
 

 

Du har ret til ikke at blive diskrimineret 

Der er i dag bred enighed om, at vi skal bekæmpe diskrimination af mennesker og befolkningsgrupper.

At være sikret mod diskrimination er en menneskerettighed, der står i bl.a. FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder. 

Herudover har vi i Danmark to love som skal beskytte imod negativ forskelsbehandling.

Vi har loven om ligebehandling, som forbyder forskelsbehandling på baggrund af køn.

Og så har vi loven om forskelsbehandling, som forbyder forskelsbehandling på baggrund af seksualitet, etnicitet, hudfarve, nationalitet, tro, handicap eller alder.

Selvom vi i Danmark har underskrevet erklæringer og vedtaget love, er der daglige eksempler på diskrimination af personer og grupper herhjemme.

Mange homoseksuellebiseksuelle og transpersoner oplever, at de ikke bliver behandlet på samme måde som heteroseksuelle.

Eksempelvis kan det være svært for de grupper, at få lov at være en familie, fordi de ikke kan blive accepteret som forældre, ægtefæller og samlevere.  

Det kan også være svært for homosekseuelle, biseksuelle eller transpersoner, at kysse eller holde i hånd på gaden eller i skolen, fordi de oplever at folk kigger, råber eller ligefrem beder dem om at lade være.

Det kan også handle om, at vi i samfundet har en norm om, at man som udgangspunkt er heteroseksuel. Det kalder man for heteronormativitet