Forventningen er: Hvis du er en dreng, forventes du at have lyst til piger, og hvis du er en pige, forventes du at have lyst til drenge.
Den heteroseksuelle norm er en opfattelse eller holdning om, at et forhold mellem en mand og kvinde er den rigtige og eneste skabelon du kan leve dit liv efter.
Eller sagt på en anden måde: hvis du fødes med en pik, forventer samfundet automatisk at du har har lyst til at være en dreng, lege med biler, være stærk og maskulin, og seksuelt og følelsesmæssigt have lyst til piger.
Og på samme måde hvis du fødes med en skede, forventer samfundet at du har lyst til at være en pige, lege med dukker, være sød og feminin, og have lyst til, at være kærester med drenge.
Men det er langt fra alle der har lyst til at følge en sådan fast skabelon.
Den måde, du udtrykker dit køn og udlever din seksualitet på er ikke noget der ligger fast, og kan skifte og forandre sig gennem ungdommen og voksenlivet.
Mange oplever fx at de i løbet af deres liv, er tiltrukket både følelsesmæssigt og seksuelt af flere køn – og måske endda på samme tid.
Det betyder, at alle dem, der ikke er heteroseksuelle, opfattes som mindre værd og mindre accepterede end heteroseksuelle.
Homoseksuelle og biseksuelle skal fx ofte forklare, hvorfor de bliver homoseksuelle og fortælle, hvornår de fandt ud af deres seksualitet og ”sprang ud”.
Det samme gælder ikke for heteroseksuelle. Det skyldes, at det i samfundet – og i medierne, på skoler og uddannelser, sundhedsvæsenet, kirken osv. – tages for givet og er ’naturligt’, at man er heteroseksuel.
Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede har heller ikke haft samme rettigheder som heteroseksuelle – og disse grupper må stadig i dag ofte leve med fordomme og stigmatisering fra samfundet og andre mennesker.
Forskere og queer-aktivister bruger begrebet heternormativitet til at udforske og kritisere normen om, at alle forventes at være heteroseksuelle.
De ser kritisk på den måde, som fx lovgivningen, medierne, kirken eller seksualundervisningen kan være med til at støtte og fastholde den heteroseksuelle norms dominans.
I lovgivningen kan man bryde den heteroseksuelle norm ved at sikre at transkønnethed også accepteres som en kønsidentitet på lige fod med kategorien mand og kvinde.
Fx har man i Tyskland mulighed for, at vælge en anden kategori end mand og kvinde, når man registrerer det juridiske køn. I Danmark kan man i det danske CPR-register stadig kun vælge mellem at mand eller kvinde.
I seksualundervisningen kan man bryde den heteroseksuelle norm ved, ikke automatisk at gå ud fra, at alle er heteroseksuelle og har lyst til pik-i-skede-sex. Man kan fx snakke om hvordan kvinder, der har sex kvinder eller mænd, som har sex med mænd beskytter sig mod sexsygdomme.
Man kan også fokusere mindre på seksualitet, og på hvilket køn man er eller har lyst til seksuelt og følelsesmæssigt.
I stedet kan fokusere hvordan forskellige kønsorganer kan smitte, når de møder forskellige typer slimhinder. Fx en pik, som møder en mund, en tunge som møder en røv, en finger som møder en fisse osv.