Spiral
Hvad er en spiral?
Spiral er en præventionsform, som du kan bruge, hvis du ikke vil være gravid
En spiral er et lille plastikskelet, der indeholder hormon eller er omviklet med kobbertråd. En spiral ligger som et lille anker inde i livmoren.
Spiraler findes i forskellige former og størrelser. Så man kan bruge spiral uanset om man har gennemgået en graviditet eller ej. De mest brugte har form som et T.
Spiralen virker med det samme, når den er lagt op, og virker i 3-8 år afhængigt af den model, man har valgt.
Før en spiral bliver lagt op, bliver man podet for klamydia og gonoré - det er for at undgå at bakterier føres op i livmoren. Infektion i underlivet kan nemlig føre til sterilitet.
Det er lægen, der lægger spiralen op i livmoren med et tyndt plastrør. Det er bedst at få spiralen lagt op lige efter en menstruation. Det kan virke lidt ubehageligt.
Lægen tjekker normalt spiralen cirka 1-3 måneder efter den er lagt op og derefter en gang om året.
Mellem lægetjekkene skal man selv regelmæssigt tjekke, at spiralen fortsat sidder deroppe. Det gør man ved at mærke efter, om man kan mærke de kontroltråde, der sidder i bunden af spiralen.
En spiral kan glide ud selvom det sjældent sker. Det er især livmorens sammentrækninger under menstruation, der kan være en grund, eller brug af tampon eller menstruationskop i forbindelse med menstruationsblødningen. Følger man vejledningen i opsætning og udtagning af tamponer og menstruationskop er der dog næsten ingen risiko.
Spiral er mindre egnet til kvinder, der hyppigt har blærebetændelse, fordi den øger risikoen for infektioner.
Hormonspiral
Hormonspiralen forhindrer graviditet med hormonet gestagen, som frigives hele tiden.
Hormonet forhindrer sædcellerne i at trænge gennem slimen ved livmorhalsen og gør livmorslimhinden uegnet til graviditet.
Hormonspiralen giver 99 % sikkerhed for ikke at blive gravid.
Hvis du bruger en hormonspiral, bliver din menstruation mindre og du kan få færre eller mildere menstruationssmerter.
Kobberspiral
Kobberet i en kobberspiral påvirker miljøet i livmorhalsen, så sædcellerne svømmer dårligere. De har sværere ved at nå så langt, at de kan befrugte et æg.
Det gør også at livmorslimhinden ikke kan tage imod et æg som eventuelt alligevel er blevet befrugtet. Det kan ikke sætte sig fast i livmoren.
Kobberspiral giver cirka 98 % sikkerhed for ikke at blive gravid.
En kobberspiral kan bruges som nødprævention, hvis den lægges op i livmoren så hurtigt som muligt og senest 120 timer (fem døgn) efter samlejet. Hvis man ved, hvornår man har haft ægløsning, kan kobberspiralen også lægges mellem 120-144 timer efter.
Den kan derefter blive liggende og bruges som fast prævention.
Kobberspiralen påvirker ikke din cyklus, men den kan give kraftigere menstruation og flere menstruationssmerter.
Kan du ikke bruge prævention med hormon i, kan kobberspiral være et alternativ.
Fordele ved spiral
Den giver en høj beskyttelse mod graviditet på 98-99 %.
Du skal ikke tænke på prævention dagligt eller ugentligt.
Du skal ikke tænke på beskyttelse mod graviditet ved samleje.
Hverken kobber- eller hormonspiral øger risikoen for blodpropper.
Hormonspiral mindsker blødning og smerter i forbindelse med menstruationen.
Ulemper ved spiral
Der er en lille risiko for at spiralen kan glide ud.
Spiral sikrer ikke mod sexsygdomme som fx klamydia eller hiv.
Kobberspiral kan øge blødningen og evt. smerter i forbindelse med menstruationen.
Kobberspiral kan også øge risikoen for infektion i underlivet.
Hormonspiral kan gøre, at nogle få kvinder bliver deprimerede eller får humørsvingninger.
En ny dansk undersøgelse tyder på, at højdosis-hormonspiralen hos kvinder over 35 år og efter lang tids brug (mere end 5 år) øger risikoen for brystkræft en lille smule.
