Et pessar har form som en halvrund, hvælvet hinde, som man kan sætte op i skeden. Det er lavet af silikonegummi og evt. nylon, så det er allergifrit.
Inden pessaret sættes op, skal den smøres med pessarcreme. Uden pessarcreme er beskyttelsen mod graviditet meget lavere.
Når pessaret er på plads, spærrer det for sædcellernes vej ind i livmoren, og pessacremen hjælper pessaret med at slutte tæt og nedsætter sædcellernes evne til at bevæge sig.
Et pessar skal skiftes hvert andet år, hvis du ellers passer godt på det. Man skal tjekke regelmæssigt, at der ikke er huller i eller om det virker slidt eller mørnet. Man skal også tjekke om størrelsen fortsat passer, hvis man har født eller fået en abort.
Pessaret kan sættes op i skeden helt op til 6 timer, før du har sex.
Går der mere end to timer fra pessaret er sat op uden du endnu har haft sex, skal der en ny portion creme til.
Ved flere samlejer efter hinanden kan der ikke smøres creme direkte på pessaret, fordi det ikke må tages ud (med mindre der går 6 timer mellem samlejerne). Derfor skal cremen sprøjtes op inden det næste samleje.
Efter samlejet skal pessaret sidde i mindst 6 timer (så man er sikker på, at sædcellerne er ikke kan bevæge sig). Det må dog højest sidde i 24 timer efter samleje. Herefter gøres pessaret rent med vand og sæbe. Lad det lufttørre - det er mest hygiejnisk.
Pessarer kan kun købes i håndkøb i helsekostbutikker og på apoteket.
Den ene type kommer i en størrelse, der passer 90 % af alle. Derfor behøver du altså ikke gå til din læge og få taget mål. Den anden type kommer i forskellige størrelser og derfor skal man til lægen og have taget mål - ikke alle læger har udstyret til at tage mål, så spørg lægen i forbindelse med, at du aftaler tid.
Er man i tvivl om, man anbringer sit pessar rigtigt eller om størrelsen er god, kan man få sin læge eller en præventionsklinik til at tjekke, om man sætter det korrekt op.
Den ene type pessar kan også bruges, når du har menstruation på samme måde som en menstruationskop. Pessaret samler blodet og kan skylles bagefter.
De fleste kvinder kan bruge pessar. Det kan kræve lidt øvelse at få pessaret anbragt korrekt.
Hvis du holder op med at bruge pessar, og du ikke ønsker at blive gravid, så tal med din lægen eller en præventionsklinik om en anden metode.
Pessaret skal bruges sammen med pessarcreme (som består af vand, cellulose, mælkesyrebakterier, sorbinsyre, vanilin og natriumlactat).
Cremen og pessaret forhindrer, at sædceller kan trænge ind i livmoren og gøre en pige gravid. Pessarcremen har desuden en surhedsgrad, der nedsætter sædcellernes evne til at bevæge sig, så de er i dårligere stand til at bevæge sig ind i livmoren og æglederne for at møde et æg. Den forhindrer dem også i at optage ilt, så nogle af dem dør.
Når du bruger pessar og pessarcreme korrekt, er sikkerheden for, at du ikke bliver gravid ca. 94-97 %.
Smør creme på over- og underside og langs kanten af pessaret.
Sæt dig på hug eller stil dig foran en stol med den ene fod oppe på kanten af sædet.
Hvis pessaret ikke er helt rundt, men lidt ovalt, skal pilen på pessarets kant vende ind mod din krop, mens knoppen på gribekanten skal vende ud mod maven.
Skub pessaret langt bagud og opad i skeden, mens du stadig klemmer det sammen.
Når pessaret er helt inde i skeden, skubber du den forreste kant (den med knoppen) opad med fingerspidsen, og pessaret sætter sig i spænd bag kønsbenet.
Med en fingerspids kan du mærke, om livmormunden er dækket af pessaret, og om forkanten af pessaret sidder lige bag kønsbenet.
Livmormunden føles omtrent som en næse.
Pessaret må først fjernes seks til otte timer efter sidste samleje.
Af hygiejniske grunde skal pessaret tages ud en gang i døgnet.
Når pessaret tages ud, anbringer du dig i samme stilling, som da du satte pessaret op.
Stik fingeren ind i skeden og bøj den frem mod kønsbenet.
Så kan du let få fat i kanten af pessaret og trække det nedad, fremad og ud. Er det svært skal du presse lidt, som om du skulle på toilettet.
Pessaret vaskes med lunkent vand og evt. sæbe, skylles og tørres omhyggeligt. Det er godt at lade det lufttørre.
Holde pessaret op mod lyset, så du kan se, om det er helt.
Opbevar pessaret i æsken af hensyn til at beskytte det.
Pessaret tåler kun pessarcreme - ikke olie- eller silikonebaserede glidecremer.
Hvis du bruger pessar og creme rigtigt og hver gang, er der cirka 94-97 procents sikkerhed for, at du ikke bliver gravid.
Pessar med creme kan sættes op ca. to timer før samleje.
Når pessaret er rigtigt anbragt, kan hverken du eller din partner mærke det under samlejet.
Pessaret ændrer ikke hormonbalancen og er allergifrit.
Pessaret er en præventionsmetode, der ikke kræver lægebesøg eller kun et enkelt.
Pessar og creme beskytter ikke mod sexsygdomme, som fx hiv og klamydia.
Pessar og creme skal sættes op før hvert samleje.
Hvis du har flere samlejer efter hinanden, skal du indføre ekstra creme.
Nogle kvinder er overfølsomme overfor pessarcreme.