Nogen piger/kvinder foretrækker den ene metode, mens andre vælger den anden.
Der er fordele og ulemper ved begge metoder, som du kan læse om længere nede.
Uanset hvilken metode, du vælger, skal du have lavet en forundersøgelse hos den læge, der henviser dig, eller på hospitalet eller klinikken, der udfører aborten.
Forundersøgelserne skal blandt andet tjekke, hvor langt du er henne i graviditeten, fastslå din blodtype og om du er smittet med klamydia.
De fleste steder kan du vælge at få medicinsk abort frem til udgangen af 9. uge i graviditeten.
Ved den medicinske abort får du 1-3 tabletter, der afbryder graviditeten og får livmoren til at trække sig sammen.
Når du har taget tabletten, er aborten i gang og bør ikke afbrydes.
De fleste steder skal du møde op igen to dage efter, at du har fået tabletten.
Her vil du få en tablet til, eller du vil få lagt stikpiller op i skeden.
De får livmoren til at trække sig sammen, så den tømmes for graviditetsvæv.
De fleste kvinder aborterer efter nogle timer, hvorefter de kan tage hjem.
I nogle få tilfælde sker aborten først efter, at kvinden er kommet hjem.
De forskellige slags medicin kan give kvalme, hovedpine, opkastning og diarre.
Efter aborten vil kan der være blødning som er kraftigere end ved en normal menstruation.
Blødningen vil vare i 2-3 uger, men vil aftage efter den første uge.
Du vil som regel også have lette menstruationssmerter de første par dage.
Hvis du oplever voldsom blødning i 1-2 uger efter medicinsk abort, kan det være nødvendigt med en udskrabning.
Du skal kontakte din egen læge, speciallægen, vagtlægen eller skadestuen, hvis du:
• Bløder kraftigt.
• Får stærkere smerter end menstruationssmerter.
• Får ildelugtende udflåd.
• Får feber
Kirurgisk abort betyder, at man bruger redskaber til at fjerne graviditetsvævet fra livmoren.
Indgrebet kan foregå i lokalbedøvelse, hvor du er vågen, eller i fuld bedøvelse, hvor du sover.
Ofte vil du aftenen før indgrebet skulle indtage nogle tabletter eller lægge en stikpille op i skeden.
Tabletterne eller stikpillen blødgør livmorhalsen, som så bliver lettere og mere skånsom at udvide.
Tabletterne eller stikpillen kan fremkalde mavesmerter, som ligner menstruationssmerter.
Smerterne kan lindres med smertestillende medicin.
Når tabletterne er indtaget, er det ikke længere muligt at fortryde aborten.
Lægen udvider herefter forsigtigt livmorhalsen og livmorhulen bliver tømt for graviditetsvæv med et sug.
Efter tømningen af livmoren får du et medikament, der får din livmor til at trække sig sammen og mindsker blødningen.
Selve indgrebet varer kun 10-15 minutter.
Du vågner hurtigt op efter indgrebet, hvis du er fuldt bedøvet.
I de fleste tilfælde kan du tage hjem efter få timer.
De første par dage efter indgrebet kan der være menstruationslignende smerter, som du kan behandle med almindelige smertestillende piller fra apoteket.
Efter en kirurgisk abort er det almindeligt med mindre blødninger eller pletblødninger op til en uge efter indgrebet.
Men hvis du inden for det første døgn får kraftige blødninger, feber, ildelugtende udflåd eller smerter, kan det være tegn på, at du har underlivsbetændelse, eller at livmoren ikke er tømt fuldstændigt for graviditetsvæv.
Hvis du får disse symptomer, skal du straks kontakte lægen eller skadestuen.
Du bør tage det med ro i 1-2 dage efter aborten.
Din krop skal bruge nogle dage efter aborten for at omstille sig til ikke at være gravid.
Det betyder, at kvalme, brystspænding og lignende kan fortsætte en uges tid efter indgrebet.
Hvis dine graviditetssymptomer ikke forsvinder efter den tid, skal du søge læge.
Uanset abortmetoden gælder det, at der efter aborten er en risiko for underlivsbetændelse.
Derfor skal du undgå at bruge tamponer, karbad, havbad og samleje indtil du ikke bløder mere.
Normalt vil du få menstruation 4-6 uger efter aborten.
Hvis der går længere tid, bør du kontakte din læge.
Du skal til kontrol på sygehuset eller hos speciallægen 10-14 dage efter aborten.
Her vil du få taget en blodprøve for at kontrollere, at du ikke længere er gravid.