drenge/mænd og abort

At være to om det - også når det gælder abort

3 unge mænd taler om abort:

Det er pigen, der bestemmer, når hun bliver gravid, men drenge vil også gerne høres og være med til at beslutte, hvad der skal ske, lyder meldingen fra tre gymnasiedrenge.

Der skal som regel to til en graviditet, men kun én bestemmer, om graviditeten skal gennemføres eller ende med abort.
Danske kvinder har siden 1973 haft ret til abort, og retten har netop været kvindens, begrundet i, at det er kvindens krop.

Derfor er tilbuddet om støttesamtaler også først og fremmest tilbud til kvinden.

Kvinden kan vælge at inddrage en eventuel partner i samtalen, men han har ikke nødvendigvis noget at skulle have sagt omkring graviditetens skæbne – i hvert fald ikke juridisk.

Derfor kan det ske, at de unge mænd lades i stikken med deres spørgsmål og tanker.

At både spørgsmålene og tankerne omkring abort eksisterer hos fyre, bliver bekræftet, da Sexlinien for Unge sætter tre gymnasieelever stævne til en rundbordssnak om abort.

Man er to om det

Hvis der er noget, som Lasse (18 år), Anders (17 år) og Billy (18 år) er enige om i den forbindelse, så er det, at man er to om det – også når det gælder graviditet og abort.

Lasse:
- Man er i det sammen. Hvis pigen bliver gravid, så beslutter man i fællesskab, hvad der skal gøres.

Anders:
- Enig. Det skal ikke være et tabu. Men det er jo pigens krop og hende, der skal gennemleve graviditeten, så det er også hende, der har det endelige ord om abort eller ej.

Billy:
- Ja, jeg er også enig. En dreng kan jo ikke tvinge en pige til hverken at gennemføre graviditeten eller få en abort.

Er det noget, som I har snakket med jeres kærester om?

Lasse:
- Jeg har ingen kæreste i øjeblikket, og jeg tror, at mange synes, at det er tabu at tale om den slags ting. Vi er jo ret unge, så det er svært at forestille sig. Det er ikke noget, man sådan lige snakker om.

Billy:
- Nej, det er ikke en hverdagsting. Det er mere en ting, der måske bliver nævnt i helt specielle situationer. Jeg har heller ingen kæreste lige nu, og de forhold, man har i vores alder, er jo stadig ret uforpligtende.

Lasse:
- Da jeg havde en kæreste, talte vi i hvert fald ikke om det sådan direkte. Det var lige som mere noget, der bare var underforstået. At hvis hun pludselig blev gravid ved et uheld, så ville vi gå igennem det sammen.

Anders:
- Enig, det er noget man tager, hvis det sker.

Lasse:
- Jeg har prøvet én gang, hvor kondomet sprang, og vi først opdagede det bagefter. Min kæreste gik helt i panik, hvilket jeg godt kan forstå. Men jeg synes egentlig, at vi klarede det rigtig fint og hurtigt fik fundet et apotek, hvor vi købte nødprævention.

Anders:
- Jeg har også prøvet det med nødprævention et par gange. Jeg tror, at i vores alder, hvis kondomet sprænger, så er det med nødprævention ligesom det, man gør.

Men hvad ville I gøre, hvis pigen alligevel bliver gravid?

Billy:
- Det kommer selvfølgelig an på, hvad pigen siger – og hvem hun er. Men hvis hun sagde, at hun ville have barnet, så ville jeg også være en del af det ansvar og af barnets liv.

Lasse:
- Når man går i seng med en pige, så pådrager man sig også et ansvar for det, der sker og må tage følgerne. Men min første tanke ville nok være, at det barn ikke skulle fødes, fordi jeg kun er 18 år. Jeg føler mig slet ikke klar endnu.
- Men som Billy siger, hvis pigen beslutter, at hun vil have barnet, så vil jeg stå ved den beslutning, jeg tog, da jeg gik i seng med hende – også selv om jeg måske rent egoistisk set ikke synes, at barnet skulle fødes.

Anders:
- Jeg ville nok råde pigen til at få abort, da jeg synes, at det er alt for tidligt i mit liv at få et barn i forhold til den tid og den kærlighed, som et barn kræver.

- Der er nok også mange, der ikke som os ville stå ved deres ansvar. Og det kommer selvfølgelig an på, hvem pigen er. Hvis det f.eks. er en, man lige har mødt i byen og kun været sammen med en enkelt nat, så er der nok ingen, der forventer, at man skal til at være en kernefamilie.

Er abort kun pigens beslutning?

Hvad hvis det nu var pigen, der vil have abort, mens I gerne ville have barnet?

Billy:
- Jeg synes stadig, at man bør snakke om det. Selvfølgelig kan fyren ikke kræve at være en del af beslutningen, men uanset hvad så er det en stor ting. Det er det også, hvis pigen får barnet. Det ville fylde meget, også selv om man ikke havde kontakt.

Anders:
- Spørgsmålet er, om en abort ikke ville være det bedste for barnet i stedet for to forældre, som ikke kan sammen. Hvis det nu var en fejl, og pigen blev gravid ved et one night stand, og de to slet ikke kender hinanden.

Lasse:
- Hvis pigen gennemfører graviditeten, så er det måske heller ikke det bedste for barnet. Hvis det nu f.eks. er en ældre kvinde, man er blevet gravid med. Jeg ville selvfølgelig stå ved mit ansvar og være der, men samtidig ville jeg ikke sætte hele resten af mit liv på standby.

Har drenge ret til at være en del af beslutningen og få at vide, hvis pigen bliver gravid?

Lasse & Anders & Billy:

- Klart!!

Lasse:
- Jeg synes, det ville være enormt uetisk, hvis hun ikke sagde noget. Så ville jeg føle, at pigen tog drengen som gidsel, uanset om hun fik en abort eller fik barnet.

Billy:
- Det der med, at "hvad man ikke ved, det har man ikke ondt af", det fungerer slet ikke her. Hvis f.eks. pigen vælger at få barnet, så er det der jo.

- Og jeg ville i hvert fald blive vildt overrumplet, hvis der pludselig bankede et 5-årigt barn på døren, som hed Anders, og som var mit, uden at jeg havde vidst det.

Anders:
- Og hvis pigen valgte abort, så ville jeg også klart foretrække, at hun talte med mig om det først.

Har I det på samme måde, hvis det nu var et one-night-stand?

Lasse:
- Ja, jeg ville. Hvis man er gammel nok til et one-night-stand, så er man også gammel nok til at tage ansvar for følgerne.

Hvad har drenge brug, hvis valget ender med 'abort'?

Hvis en pige bliver gravid og vil have en abort, så har hun ret til en støttesamtale. Hvad har drenge brug for?

Billy:
- At være med og blive informeret om, hvad der sker. Drenge ved jo ikke, hvordan det er at have et barn, der vokser inden i sig.

Anders:
- Emnet er jo lidt tabuiseret. Ofte får drenge ry for bare at være iskolde, men vi har jo ikke barnet i os. Derfor er det bedre at være med end at stå udenfor, synes jeg.

Billy:
- Ja, det er ret udbredt det der med, at drenge er iskolde.

Lasse:
- Også selv om mange lige som os ville påtage sig ansvaret.

Anders:
- Lad os være ærlige. Der er nok også overraskende mange, som ikke er villige til at påtage sig ansvaret. Især når barnet er født.

Lasse:
- Enig, nogle vil løbe fra ansvaret, men der er også mange drenge, som løber fra ansvaret, fordi de er bange. Mange gør det uden at tænke sig om. Derfor er det vigtigt at blive informeret om mulighederne.

Hvad vil I gerne informeres om?

Lasse:
- Hvordan mit liv ville udforme sig, hvis jeg fik et barn. Personligt er jeg f.eks. meget rejselysten, og det er svært at rejse rundt i verden med et lille barn.

Anders:
- Det sociale tror jeg. Hvad gør man f.eks. omkring børnepenge, hvordan med min SU, hvordan kan man studere, når man har et barn, hvor meget opmærksomhed kræver det, og skal jeg f.eks. have barsel? Alle den slags ting. Så måske er der ikke kun brug for en læge, men også en socialrådgiver og en studievejleder.

Og hvad vil I gerne informeres om omkring abort?

Anders:
- Hvad muligheder jeg har.

Lasse:
- Abort betyder jo også noget for en dreng, selv om det ikke er ham, der udsættes for den. Man hører jo også tit om fædre, som synes, at det er psykisk smertefuldt at være med til fødslen og bare stå der og se kvinden have smerter og ikke kunne gøre noget.

Er der brug for særlige tilbud til drengene?

Anders:
- Nej, jeg vil foretrække, hvis man har f.eks. støttesamtalen sammen med pigen.

Hvis jeres kæreste blev gravid, hvem ville I så tale med om det?

Lasse:
- Mine forældre. Jeg ville allerførst fortælle det til min mor.

Billy:
- Min søster og derefter mine forældre.

Anders:
- Mine forældre. Jeg ville helt klart synes, jeg skyldte dem at fortælle dem om det og sikkert også mine nærmeste venner.
- Det ville i hvert fald være en god idé at snakke med nogen ud over sin kæreste om det – helst nogen med livserfaring. For hvis man nu ikke har venner, man stoler på, eller hvis ens forældre ikke er specielt ressourcestærke, så tror jeg nemt, man kunne komme til at gå alene med det indeni.

En fælles beslutning?

Nu er reglerne jo sådan, at man ikke behøver at involvere drengene. Hvordan føler I omkring det?

Billy:
- Personligt gør det mig mere engageret og ivrig omkring at blive involveret i beslutningen og være med til at snakke om tingene. Hvis ikke jeg selv tog et initiativ, så ville det jo udelukkende blive pigens beslutning.

Lasse:
- Enig.

Synes I, at drenge skal have mulighed for at fraskrive sig barnet og børnepengene?

Anders:
- Jeg mener ikke, man kan gøre det op i penge på den måde. Bare fordi man ikke betalte børnepenge, ville det jo ikke betyde, at man ikke havde et ansvar for barnet.
- Så skulle det i det mindste være sådan, at staten betalte pengene i stedet. Men det ville jo give samfundet en udgift. Nej, jeg mener, at hvis man er gammel nok til at gå i seng med nogen, så er man også gammel nok til at tage ansvaret i yderste konsekvens.

Billy:
- Jeg kan godt se dilemmaet, men jeg tror ikke, at det ville kunne administreres.

Lasse:
- Jeg tror, at det er begrænset, hvor meget lovgivning man kan lave for at skabe retfærdighed. Det handler jo ikke om det, men om et barn.

I ser det altså mere som et etisk end et juridisk spørgsmål?

Lasse & Anders & Billy
- Ja!

Har I et sidste budskab til alle andre omkring det her?

Billy:
- En baby er en holdsport – man er to om det.

Lasse:
- Dialog er vejen frem.

Anders:
- Brug prævention.