Svar:
Det er ulovligt for drengen, du sendte billedet til, at dele det med andre. Fordi du er under 18 år, så må han ikke sende eller vise billedet til andre, fordi det så er børneporno. Han må gerne have billedet selv, hvis du giver ham lov til det, og han skal slette det, hvis du siger, han skal slette det.
Jo flere, han har delt billedet med, jo mere strafbart er det, han har gjort. Han kan risikere at komme i fængsel for det, hvis han er over 15 år.
Men du er desværre også selv nødt til at gøre noget for at stoppe billedet i at blive delt med endnu flere. Så du skal fortælle det til fx. en lærer i skolen eller dine forældre, hvad der er sket. Du behøver ikke skamme dig over, hvad du har gjort. Unge som er mellem 15-17 år må nemlig gerne dele et intimt billede med en anden person - men den de deler billedet med, må ikke gøre andet end at have det indtil, I ikke mere er sammen eller ikke mere er venner eller den som er på billedet siger at billedet skal slettes. Du kan også vælge at melde den ulovlige billeddeling til politiet.
Du kan læse mere på hjemmesiden
Sletdet.dk om, hvad du kan gøre for at stoppe delingen og få billedet fjernet. Bl.a. kan man melde delingen til den tjeneste eller det netsted, delingen sker igennem. De har en pligt til at stoppe spredning af børneporno.