Spørgsmålet er lavet af Sexlinien for Unge som eksempel på et spørgsmål, vi ofte bliver stillet

Skal jeg mødes med én fra chatten?

Pige/Kvinde

Spørgsmål:

Hej Sexlinien. Jeg er en pige på 16 - snart 17 år - og jeg overvejer at møde en jeg har mødt på chatten, men man har jo hørt så meget. Hvad skal jeg gøre? Mine venner siger, at jeg skal passe på, hvad jeg gør, og nogle andre siger prøv lykken. Hjælp mig med mit problem.

Svar:

Hvis du skal mødes med en person, som du har lært at kende over chatten, skal du ALTID have venner eller forældre med, og du skal ALTID mødes med personen et sted, hvor der er andre mennesker. Fortæl heller aldrig dit navn, adresse eller telefonnummer til nogen på nettet. På chatten kan alle jo sige, at han er 15 år og vildt sød og lækker, men i virkeligheden kan han være 55 år gammel og ude på at misbruge dig. Ja, vi ved godt det lyder helt vildt, men der er faktisk en del unge mennesker som dig selv, der har haft nogle rigtig grimme oplevelser med personer, de har lært at kende over chatten og mødtes med bagefter. Du kan læse mere på www.sikkerchat.dk