Svar:
Hej! Du er ikke udvokset endnu, når du er 12 år, så dine bryster kan vokse mange år endnu. Nogle piger er meget veludviklede som 12-årige, mens andre stadig ligner små piger - det er meget forskelligt og helt almindeligt. Bryster kan desuden vokse op til slutningen af puberteten, men de skifter også en smule størrelse igennem livet i forbindelse med ens cyklus, om man tager på eller taber sig og ved graviditet.
Om du får store eller små bryster kan være arveligt. Prøv at se på din mor eller ældre søstre, hvis du har nogle. Det kan måske give dig et praj om, hvordan du kommer til at udvikle dig.
Der er mange piger og drenge der går op i størrelse, når de snakker om bryster, men størrelsen betyder ikke lige meget for alle på trods af det. Nogle tænder på store bryster, andre på små bryster og mange er faktisk ret ligeglade, fordi det er noget andet som tænder dem ved den de kan lide. Hvis du bekymrer dig om størrelsen på dine bryster, så tag det derfor roligt, for andre har meget forskellig smag. Man kan sagtens være sexet med små bryster.
Du kan læse lidt mere her på Sexlinien om
bryster.
Hilsen Sexlinien.