Spørgsmålet er lavet af Sexlinien for Unge som eksempel på et spørgsmål, vi ofte bliver stillet

Skedeprutter

Pige/Kvinde

Spørgsmål:

Ofte, når jeg har samleje, så kommer jeg til at slå prutter ud af skeden. Dette sker f.eks. især, når min kæreste tager mig bagfra. Jeg synes, at det er helt vildt pinligt, og det tænder mig lidt af, at jeg slår disse "prutter! Hvad er det? Hvorfor gør jeg det? Hvad er der galt?

Svar:

Hej! Det er helt almindeligt at slå skedeprutter under samleje. Det skyldes simpelthen, at der slipper luft med ind, når I har samleje i skeden. I nogle stillinger, som f.eks. samleje bagfra, slipper der meget luft ind, i andre stillinger slipper der ingen luft med ind.

Du kan prøve at træne dine bækkenbundsmuskler, så din skede slutter helt tæt om penis. Så vil der slippe mindre luft med ind, men du kan aldrig helt undgå, at der kan slippe lidt luft med ind. Hvis du træner din bækkenbund vil du måske også opleve, at det bliver dejligere at have sex, både for dig og din kæreste, da fornemmelsen i på skeden og penis bliver mere intens, når skeden bruges aktivt under samleje.

Du kan læse mere om, hvordan du træner din bækkenbund  her i et af vores andre svar.

Hilsen Sexlinien.