Forsøger at blive gravide, men har lige fået lavet et keglesnit

[Spørgsmål-ID 120897]
Dreng/Mand 25 år

Spørgsmål:

Hej! Vi vil gerne forsøge at blive gravide, men min kæreste har lige fået lavet et keglesnit, hvor det hele så fint ud. Nu er vi lidt bange for hvad risikoen er, hvis vi bliver gravide nu her ikke så længe efter keglesnittet. Håber i kan hjælpe

Svar:

Hej der og tusinde tak for dit spørgsmål. 
Når man har fået lavet et kegle snit er det en rigtig god ide at tage det roligt i dagene efter. Det er anbefalet at ikke at have sex igen før blødningerne er stoppet, da der er et sår som lige skal nå at lukke sig, ellers så er det helt fint at prøve at blive gravid og der er ikke nogle nedsat sandsynlighed for at blive gravide, så i burde helt fint kunne blive gravide. Det eneste der kan bekymre os, er hvis det ikke er det første keglesnit. Da der er fjernet lidt materiale fra livmoderhalsen så mister den lidt sin evne til at holde imod graviditeten i de senere måneder, så der er en let øget risiko for at få en tidligere fødsel. Det er en relativt lille risiko, men det er stadig en god ide at informere jeres graviditetslæge eller jordemoder. 
Generelt vil vi sige at i ikke skal være bekymrede i sær hvis det er det første keglesnit, de her riskoer er ret små, men i skal nok informere jeres graviditetslæge og forsøge at have en dialog med dem under graviditeten.
Hvis i har andre spørgsmål, så skal i altid bare skrive ind enten her i brevkassen eller i chatten, ellers så kan du altid ringe på 70202266
Mvh Sexlinjen