Øm i fissen efter sex

[Spørgsmål-ID 120532]
Pige/Kvinde 16 år

Spørgsmål:

Jeg har haft sex uden kondom, men jeg har spiral. Jeg har fkn ondt og er helt øm efter en at have sex om morgen.. ved ikke hvad der sker da jeg igår havde sex af 2 omgange. Min fisse er helt øm, svir og dunker Har i nogle ide om hvad der sker??

Svar:

Hej. Tak for din henvendelse.

Der kan være flere årsager til, at man har ondt efter sex. Den mest almindelige årsag er sexsygdomme. Da du har haft sex uden kondom, kan du være blevet smittet med en sexsygdom. Du kan gå til din egen læge og blive testet. Typisk vil lægen bruge en vatpind til at tage en prøve fra din skede. I prøven kan man se, om der er nogle fremmede bakterier, eksempelvis fra klamydia eller gonorré. Hvis du har en sexsygdom, får du medicin af din læge, som kan hjælpe.

Nogle kan også opleve, at de er ømme i deres kønsorganer efter hård sex. Hvis du lægger mærke til et mønster i smerterne, som passer til den særlige type sex, kan det være en god idé at holde lidt pause med den type sex, som giver dig smerter.

En anden mulighed er, at din skede reagerer på sæd. Nogle oplever, at sæden generer skeden. I de tilfælde kan det hjælpe at bruge kondom eller at udløsningen sker uden for skeden. I nogle tilfælde kan intimsæbe fra apoteket afhjælpe problemet.

Vi håber, dette kan hjælpe dig. Du er altid velkommen til at skrive igen eller kontakte os på chat eller telefon alle hverdage fra 15.00 – 19.00 på nummeret 70 20 22 66.

Med venlig hilsen
Sexlinien

XX138