Skæv penis

[Spørgsmål-ID 119744]
Dreng/Mand 14 år

Spørgsmål:

er der noget galt vis en diller er meget skæv

Svar:

Hej,

Tak for dit spørgsmål, det kan vi godt forstå du tænker over. Det er nemlig utroligt normalt at reflektere over sin piks udseende. Især efter puberteten går i gang hvor den både vokser, ændrer form, der begynder at gro hår på den osv.
Det som er ganske fantastisk ved pikke er at de ser ligeså forskellige ud fra dreng til dreng som resten af kroppen gør. Og at ingen er ens. For mange drenge bøjer ens pik netop også til den ene eller anden side - især når den bliver stiv. Og det er også fuldkommen normalt og ufarligt. Hvis den dog bøjer så meget, at det er generende for dig, kan du godt blive opereret for det. I så fald kan du kontakte din læge for at tale videre om det.
Men hvis det blot handler om at den er en smule skæv, krummer eller bøjer, er det fuldkommen normalt og intet du skal bekymre dig om. Når det kommer til seksuelt samvær med andre, kan det at en pik er skæv faktisk netop gøre noget utrolig positivt for den stimulans og oplevelse man tilfører den anden person. For akkurat ligesom hvordan alle pikke ser forskellige ud, er alle menneskers præferencer, behov og lyster også forskellige i forhold til hvad der netop fungerer og stimulerer deres kroppe bedst.
Vi håber du fik svar på dit spørgsmål. Og hvis ikke, er du mere end velkommen til enten at skrive ind til os igen eller kontakte os på 70202266 imellem mandag-fredag kl. 15:00-19:00.

Venlig hilsen,

Sexlinien, XX15