Mine testikler klør!

[Spørgsmål-ID 119378]
Dreng/Mand 13 år

Spørgsmål:

Jeg har skrevet ind før fordi mit præ-sæd havde en farve og i sagde i ikke var bekymret hvis det ikke klør eller svier men min pung/testikler klør ret tit? Jeg har også et andet spørgsmål. Kan det have noget at gøre med at jeg får melatonin og setralin? Det startede lidt efter jeg fik mit andet 12 års vaccination og det sidste spørgsmål er om det er farligt?

Svar:

Hej og tak for dit spørgsmål, 

Selvom kløe på testiklerne kan være ubehageligt, så er det som udgangspunkt ufarligt.

Der kan være mange årsager til, at ens testikler klør. Ofte er det fordi, at man ikke får husket at gå i bad, eller hvis man ikke tørrer sig ordentligt efter badet. Hvis det bliver meget fugtigt eller varmt nede i ens underbukser, kan det nemlig forårsage kløe. Det er vigtigt at gå i bad regelmæssigt samt at sikre dig, at du er helt tør i skridtet, når du tager underbukser på efter bad.

Huden på testiklerne kan også blive rød og generet, efter man har barberet sig i skridtet, eller når der vokser nye hår ud. Når man bliver teenager, begynder der typisk at vokse hår på testiklerne og omkring penis. Når hårene vokser ud kan det klø. Det kan altså også være derfor, at du oplever kløe.  

Der findes lindrene cremer, der kan bruges mod kløe i skridtet, som kan købes på apoteket.

Det er din læge, der har styr på, om den medicin du tager, kan have bivirkninger såsom kløe. Derfor skal du kontakte din egen læge, hvis du er i tvivl om det. 

Vi håber, du fik svar på dit spørgsmål. Ellers er du velkommen til at kontakte Sexlinien igen på chat eller telefon 70 20 22 66 alle hverdage mellem 15 og 19. 

De bedste hilsner,

Sexlinien
XX141