P-piller og minipiller og hvilke symptomer
[Spørgsmål-ID 119256]
Pige/Kvinde
22 år
Spørgsmål:
Hvad er forskellen på p piller og mini piller? Hvilke "symptomer" vil man kunne opleve ved at skrifte fra det ene præventionsmiddel til det andet?
Svar:
Hej og tak for spørgsmålet.
I forhold til hvad forskellen er på p-piller og minipiller, er begge et hormonel prævention. P-pillerne indeholder både østrogen og gestagen, mens minipillerne kun indeholder gestagen. Minipiller danner en slags slimprop i livmodermunden, der gør det svært for sædcellerne at komme op livmoderen. Minipiller påvirker også livmoderslimhinden, så det eventuelle befrugtet æg har svært ved at sætte sig fast i livmoderen. P-piller forhindrer ægløsning ved at blokere for dannelsen specifikke kønshormoner. Uden disse kønshormoner kommer der ikke ægløsning. P-piller påvirker også slimhinden i livmoderen på en sådan måde, at det evt. befrugtet æg ikke kan sætte sig fast. Derudover bliver slimen i livmoderhalskanalen sej og ikke til at komme igennem for sædceller.
Du kan opleve bivirkninger både ved p piller og mini piller. De fleste der oplever bivirkninger, oplever dem især i starten, når man skifter eller begynder på et præparat.
Bivirkninger ved minipiller kan være at ens menstruation bliver uregelmæssig eller udebliver. Der kan også komme nogle pletblødninger. Enkelte kvinder bliver lettere deprimerede, når de tager minipiller.Der er også en anden ulempe ved Minipiller, som er at de skal tages på samme tid hver dag.
Bivirkninger ved P-piller kan være kvalme, brystspænding, hovedpine, pletblødning og humørsvingninger. Bivirkninger kan også være forhøjet blodtryk eller depression, men det er meget sjældent.
Håber du kan bruge svaret. Ellers kan du ringe ind på 70 20 22 66 eller skrive til os på chatten.
Bedste hilsner Sexlinien
xx19