Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Glad for min veninde

Pige/Kvinde på _ år (120543)

Spørgsmål:

Mig og en veninde er blevet sådan lidt glade for hinanden. Tænker også vi skal være sammen en del her i ferien. Vi krammer meget og har da også prøvet at give hinanden småbitte kys. Men ellers ved vi ikke så meget om det. Når de andre i klassen laver lidt grin med piger der kan lide hinanden laver de altid de her bevægelser med tungen. Og vhis man går ind på lidt frække sider er det jo også den måde piger er sammen på. Altså med tungen. Men er det sådan alle piger gør? Altså hvis man er lidt glad for hinanden? Vi er jo trods alt først lige blevet 13 og det er måske lidt voldsomt? Men det er åbenbart sådan alle andre forventer det skal være. Eller er der andet man kan gøre? Altså som måske passer lidt bedre til alderen? Ved ikke om du forstår mit spørgsmål?

Svar:

Hej med dig og tak for dit spørgsmål

Dejligt at du har en veninde som du er glad for. Er man glad for et andet menneske, kan I gør præcis som I har lyst til. I kan give hinanden småbitte kys og give hinanden lange og gode krammere. I kan også lade jeres tunge røre ved hinanden. Det kommer helt an på, hvad I har lyst til, og hvornår I har lyst til det. Der findes ikke noget, som alle piger plejer at gøre. Ligesom at der heller ikke er noget, som I skal gøre eller lade være med at gøre.
Når andre taler om ens relationer, kan man nogle gange blive forvirret over, hvad man selv har lyst til. Husk at holde fast i, hvad du har lyst til at gøre, og hvordan du vil have din relation til din veninde skal udvikle sig.

Vi håber at svaret kan hjælpe dig. Du er velkommen til at kontakte vores rådgivning på chat eller telefon på 70 20 22 66. 
Vi har åbent alle hverdage fra kl. 15-19.
Hilsen Sexlinien XX134