Underlivsbetændelse skal ikke forveksles med skedekatar, hvor betændelsen er i skeden.
Ofte kommer det pga. klamydia og gonore.
Derudover kan bakterier, der er almindelige at have i skeden, spredes til underlivet, fx ved spiraloplæggelse, en udskrabning eller i forbindelse med en fødsel.
Bakterier fra endetarmen kan også spredes til resten af underlivet.
Underlivsbetændelse ses sjældent hos piger, som ikke er seksuelt aktive.
Underlivsbetændelse kan give kraftige,vedvarende smerter i underlivet.
Desuden kan du have feber, kulderystelser og voldsomt udflåd.
Længerevarende betændelse kan give pletblødninger, uregelmæssig menstruation, smerter ved samleje og smerter ved menstruation.
Underlivsbetændelse kan være uden særlige symptomer. Det betyder, at du ikke nødvendigvis har feber og måske er der kun lette smerter.
Det behandles med antibiotika. Desuden skal man holde sig varm og passe godt på sig selv i 1-2 uger.
Hvis du har en spiral, skal den fjernes.
Indtil du føler dig rask, skal du undgå at have sex, brug af tamponer, svømmehaller og karbad.
Med hurtig behandling vil der ikke være komplikationer efter en underlivsbetændelse.
Hvis man går med det i længere tid uden behandling, kan man risikere, at betændelsen ødelægger æggeledernes funktion. De kan i værste fald medføre sterilitet.
Jo flere gange, man har en underlivsbetændeselse, jo større risiko for sterilitet giver det.
Ødelagte æggeledere giver også en øget risiko for graviditet uden for livmoderen.
Ja – bakterierne overføres ved samleje.
Hvis du har underlivsbetændelse skal din partner derfor også undersøges og du skal undgå at have sex indtil du er rask igen.
Se liste over sexsygdomsklinikker hvor du kan blive testet her.