Hepatitis A

 

Hvad er Hepatitis A?

Hepatitis A er et virus, der giver leverbetændelse

Er du smittet med hepatitis A, er er du smittet med et virus, der medfører leverbetændelse. Du kan ikke udvikle hepatitis A uden at være smittet med hepatitis A-virus.

Hepatitis A-virus er meget smitsomt.

Sygdommen kan vare i nogle uger, men langt de fleste bliver helt raske efter 4-8 uger.

Omkring 1 ud af 1000, udvikler leversvigt og kan dø af sygdommen.

Sygdommen kan ikke udvikle sig til kronisk hepatitis og man kan ikke blive smittet med hepatitis A igen, da infektionen giver immunitet.

Der findes også andre former for hepatitis: Hepatitis B, hepatitis C.

 

Hvordan smitter hepatitis a?

Hepatitis A smitter via afføring.

Virus kommer ind i kroppen via slimhinderne i f.eks. munden eller endetarmen.
Hepatitis A smitter altså gennem analsex med en person, der er smittet.

Det kan også smitte igennem vand eller madvarer, som er forurenet med tarmbakterier.

Hepatitis A er ret sjælden i et land som Danmark, hvor de hygiejniske forhold betragtes som ret gode og standarden for både mad- og vandkvalitet er meget høj.

En del af de hepatitis A-smittede, der opdages herhjemme, er smittet i forbindelse med udlandsrejser.

Der er størst risiko for at smitte andre i den første tid, efter man selv er blevet smittet.

 

Hvordan undgår du hepatitis A?

Du kan beskytte dig imod hepatitis A ved at bruge kondomer og slikkelapper, når du har analsex og oralsex.

Du kan bruge handsker, hvis du bruger fingrene analt.

Sørg også for at vaske hænder med sæbe, hvis du har været i berøring med afføring.

Sørg for rent drikkevand (flaskevand), når du rejser.

Du kan blive vaccineret mod hepatitis A-smitte.

Kortvarig beskyttelse (ca. 3 måneder) kan desuden opnås ved indsprøjtning af gammaglobulin. 

 

Symptomer på hepatitis A

Symptomerne begynder ca. 3 uger efter, man er blevet smittet med hepatitis A.

De første symptomer kan være feber, muskelsmerter, træthed, hovedpine, mavepine og kvalme.

Efter en periode ændrer urinen farve - den bliver mørk - og huden og øjnene bliver gullige.

De fleste voksne kan få disse symptomer i én til flere uger, hvorefter de har overstået infektionen og er immune.

Hos børn forløber infektionen ofte uden – eller med meget milde – symptomer.

 

Hvordan testes og behandles hepatitis A? 

Testen er en blodprøve, der viser, om der er antistoffer i blodet.
Der findes ingen behandling imod hepatitis A..

Der findes en behandling med gammaglobulin, der kan mildne syptomerne.

Derfor kan vaccination mod hepatitis A være en god idé, hvis du hyppigt har analsex eller rejser i lande med en høj forekomst af hepatitis A.

Se liste over sexsygdomsklinikker hvor du kan blive testet her.

Læs mere om sexsygdomme her.