Der er også nogen som kalder samleje i skeden for penetration eller at penetrere.
Det kan føles rart at omslutte noget med skeden, fordi skeden indeholder en masse følenerver. Endetarmen kan også stimuleres ved samleje i skeden, fordi skedevæggen mellem skeden og endetarmen er tynd.
For nogle er penetration en vigtig del af at have sex, men det ikke alle, der bruger penetration, når de har sex.
Man kan have samleje i skeden på mange forskellige måder.
Der er mange måder at have samleje i skeden på. Du kan have sex i skeden alene, eller sammen med én eller flere personer. Skeden kan omslutte en tunge, finger, dildo eller pik.
Det er forskelligt hvordan man godt kan lide at have sex i skeden.
Hvis du ikke ved, hvordan din partner eller du selv kan lide at have sex i skeden, er det en god idé at gå langsomt frem.
Sørg for, at skeden er våd. Du kan starte med at putte en finger, dildo, pik eller tunge et lille stykke ind, og bevæge dig i et langsomt tempo.
Du/I kan ændre tempo, stilling og bevægelse efter jeres lyst.
Skeden kan bevæge sig hårdt op og ned af det, den omslutter. Eller man kan lade genstanden skeden omslutter ligge stille i skeden, mens man berører personen et andet sted på kroppen. F.eks. kan du kysse, nusse, rive, smække eller nive personen på inderlårene, kønslæberne, maven eller brysterne imens.
Når du har samleje/sex med penetration, er der risiko for smitte med sexsygdomme.
Og hvis I er en pige og en dreng, der har samleje i skeden, er der også risiko for, at pigen bliver gravid.
Derfor er det vigtigt, at du bruger beskyttelse/prævention.
Klamydia smitter gennem sperm, skedesekret og slimhindekontakt.
Herpes og kønsvorter kan være på eller omkring kønsorganer og endetarmsåbningen, og det smitter ved kontakt.
Her er eksempler på forskellige sexstillinger, hvor du kan have sex i skeden fx med med fingre, tunge, dildo, pik eller andet.
Stillingerne kan bruges uanset hvilket køn du og din partner har.
Du kan også bruge dem med eller uden penetration, og de kan varieres i uendelighed - det er faktisk kun fantasien, der sætter grænser.
Missionærstillingen - den ene ligger ovenpå den anden med ansigterne mod hinanden.
Den nederste har sine ben spredt, og den øverste ligger imellem benene.
Doggy-style - den ene står på alle fire, og den anden står på knæ bagved, underliv mod underliv.
Sidelæns - man ligger ”i ske” og har sex.
69’eren - man ligger ovenpå hinanden eller på siden med ansigt mod underliv, og giver hinanden oralsex (slikker/sutter) samtidig.
Saksen - de to par ben flettes ind imellem hinanden, så man ligger kønsorganer mod kønsorganer med hovedet i hver sin retning.
At ride - den ene ligger på ryggen og den anden sidder ovenpå den andens underliv.
Der findes mange flere stillinger, men det vigtigste med stillinger er, at de føles rare for dig og din partner. Ikke at man har prøvet dem alle sammen.
Mange forsøger sig frem og ender så med ofte at have sex i de stillinger som plejer at føles bedst for dem.