lickjob

Lickjob - at slikke fisse

Hvis drenge og mænd får blowjobs, hvad får piger og kvinder så? Lickjobs, selvfølgelig!

 

Mange piger/kvinder kan godt lide at få et lickjob.

Og mange piger/kvinder og drenge/mænd kan også godt lide at give et. 
For nogle kræver det, at man kender sin krop og sin partner godt, før man har lyst til at give eller få et lickjob.

 

Lickjob på mange måder

Du kan give et lickjob på mange forskellige måder.

Det kan være idé at spørge sin partner eller partnere, hvad hun/de godt kan lide.
Hvis det er svært at tale med din partner om det, kan du også bare prøve dig frem, og mærke hvad hun tænder på.
Du kan fx prøve at slikke på og rundt omkring kønslæberne, mellemkødet (huden mellem skede og endetarmsåbningen) og klitoris.
Du kan også bruge hele munden og/eller tungen hurtigt og langsomt, blidt og hårdt, i og rundt omkring skeden. Eller prøve at give pigen finger imens.

De fleste foretrækker at give og få oralsex, hvis skeden og kønslæberne er rene. Ellers kan det lugte lidt og smage skarpt.

Skedesekret har en lidt syrlig smag, og hvis du har lyst til det, og pigen ikke er smittet med sexsygdomme, er det helt ufarligt at sluge skedesekret.

 

Slikkelapper ved lickjob

Der er risiko for smitte med sexsygdomme ved oralsex, hvis du ikke bruger beskyttelse.

For at beskytte sig mod sexsygdomme som fx klamydia, herpes, kønsvorter er det en god idé at bruge en slikkelap ved oralsex på en kvinde.
Klamydia smitter gennem slimhindekontakt, sperm og skedesekret.

Herpes og kønsvorter (hpv) kan være på eller omkring kønsorganer og endetarmen, og det smitter ved kontakt.