Transition
Hvad er transition?
TRANSITION BETYDER, AT MAN ÆNDRER SIT KØNSUDTRYK, SÅ DET BEDRE MATCHER MED DET KØN, MAN FØLER SIG SOM.
Ordet transition dækker over det man før kaldte for ”at skifte køn", men det er misvisende for mange transpersoner, da det lægger op til, at man var et andet køn før transitionen, og mange transpersoner har hele livet oplevet at være det køn, de er.
En af de vigtigste ting ved at bruge ordet transition, er at man i højere grad lægger vægt på den transkønnedes egen kønsoplevelse. Samtidig understreger det, at man ved fødslen kun kan se barnets kønsudtryk i form af kønsdelene, og ikke barnets egen kønsoplevelse.
En transkvinde er altså ikke født som en dreng, men som en pige med mandlige kønsdele. Og en transmand er født som en dreng med kvindelige kønsdele.
Man kan også være født som interkøn, hvor kønsdelene er tvetydige og man derfor er i tvivl om barnets køn indtil barnet selv kan vise det.
Ændring af juridisk køn
Ved fødslen bestemmer andre, hvilket køn man bliver registreret med.
I Danmark har vi kønsbestemte cpr-numre, hvor kvinders cpr-numre ender på et lige nummer og mænds på et ulige nummer. Juridisk kønsskifte betyder, at man kan få cpr-nummer som det køn, man føler sig som.
Det betyder, at man i sit pas, på sit kørekort og sygesikringsbevis vil kunne hedde enten et mandligt eller kvindeligt navn, samt få et mandligt eller kvindeligt personnummer. Man kan også få registeret sit køn med et 'X' i sit pas.
Der skal gå en refleksionsperiode på et halvt år fra man beder om ændring af sit juridiske køn til, man får det nye CPR-nummer.
Man skal være fyldt 18 år for at kunne ændre sit CPR-nummer.
Kønsbekræftende behandling
Som transperson kan man vælge at få flere forskellige typer af kønsbekræftende behandling.
Det kan fx være med hormoner. Hormonerne gør, at ens krop ændrer sig således, at transmænd fx får øget kropsbehåring og en dybere stemme, og transkvinder større bryster og rundere hofter.
Nogle vælger også at få foretaget forskellige typer af operationer. En transmand kan fx vælge at få fjernet æggestokke og livmoder, hvorefter personen ikke længere vil producere hormonet østrogen. En transkvinde kan vælge at få fjernet testiklerne, og herefter vil personen ikke længere producere testosteron
Hvis man ønsker at få kønsbekræftende behandling ved hjælp af hormoner eller operation i Danmark, skal man henvises til et af de tre Centre for Kønsidentitet på Rigshospitalet, Odense Universitetshospital eller Aalborg Universitetshospital.
En person som ønsker kønsbekræftende behandling med hormoner eller operation skal igennem et forløb med samtaler, som både foregår med en gynækolog og en psykiater eller psykolog.
Der er mulighed for at man kan vælge at blive behandlet kun med hormoner eller at blive behandlet med hormoner og operation. Afhængigt af ens ønsker til behandlingen, kan der være ventetid på fx. nogle behandlinger eller operationer.
Transkønnede under 18 år
Transkønnede under 18 år kan også komme i forløb og kan få hormoner, der bremser deres kønsudvikling (stophormoner) fra omkring pubertetens begyndelse.
Det giver mulighed for en betænkningstid før man eventuelt får mulighed for at vælge behandling med hormoner eller med operation og hormonbehandling.
Fra man er 15 år kan man få kønshormoner (krydshormoner) som gør, man udvikler kønstræk som enten kvinde eller mand.
Man kan først søge om operation, når man er fyldt 18 år, hvis man ønsker at få fjernet livmor, æggestokke eller testikler og få gennemført plastikkirurgi på penis eller skede (bundkirurgi). Nogle gange kan man få fjernet bryster (topkirurgi) før man er fyldt 18 år, men det er ikke sikkert, man kan få lov.
Når man er under 18 år, skal man i forløb hos Sexologisk Klinik på Rigshospitalet og ikke på et af de tre Centre for Kønsidentitet.
