En pige begynder at have ægløsning på et tidspunkt i hendes pubertet.
Både ægløsningen og menstruationen er en del af den kvindelige cyklus og er tegn på, at en pige er kønsmoden og kan blive gravid.
Den første ægløsning sker før den første menstruation - derfor kan en pige blive gravid før sin første menstruation, hvis hun har ubeskyttet samleje.
Ægget lever i 12-24 timer efter ægløsningen. Det er sjældent, der løsnes mere end et æg ved en enkelt ægløsning.
Når ægget løsnes, vandrer det ned igennem æglederen til livmoren.
På vejen kan ægget blive befrugtet, hvis det møder sædceller. Ellers går ægget til grunde og opløses i bughulen.
Når en kvinde kommer i overgangsalderen omkring de 45-55 år, stopper ægløsningerne og dermed også menstruationerne.
Ægløsningen sker omkring 14 dage før menstruationen.
Nogle piger og kvinder kan mærke ægløsningen, og nogen får ligefrem underlivssmerter under ægløsning.
Udflåddet fra skeden bliver en smule mere 'sejt', og kropstemperaturen stiger en halv grad under ægløsning.
Når man har ægløsning er man mest frugtbar, og det er altså der, at man har lettest ved at blive gravid.
Sædceller kan leve inde i pigens/kvindens livmor og ægledere i op til cirka 3-5 døgn efter et samleje.
Så selvom man har samleje i dagene før ægløsningen, kan pigen/kvinden godt blive gravid selvom hun endnu ikke har haft sin ægløsning.