Mange drenge og piger fremhæver, at netop røven spiller en vigtig rolle når de afgør, om en person er ’pæn’ og ’tiltrækkende’. Meget tøj, fx jeans, kjoler, badebukser og bikinier, er også designet til at fremhæve denne kropsdel.
At røven er en måde at tiltrække og vække seksuel lyst hos andre ses bl.a. i ungdomskulturen og musikkulturen, fx i rap, R’n’B og dance. Røven er ofte i fokus i den måde man danser og bevæger sig på.
Røv kan også hentyde til en persons endetarm og endetarmsåbning, som er det hul, der sidder mellem ballerne.
Du kender sikkert udtrykket ’op i røven’
Vi har alle føletråde i kroppen. Nogle af disse følelser sidder faktisk ved røven/endetarmen. Det betyder, at både piger, drenge og transkønnede kan føle nydelse, når de bliver berørt der.
Det er den samme nerve, som sender føletråde både til kønsorganerne og til endetarmsåbningen. Derfor er du meget følsom i og omkring røven og endetarmen.
Hele området fra pikken eller skeden til endetarmen indeholder de erotiske føletråde og er derfor en erogen zone både hos kvinder, mænd og transkønnede.
Berøring af røven og/eller endetarmen er noget mange mennesker tænder på. For nogen er stimulation eller samleje i røven med brug af fx fingre, en pik, dildo eller andet sexlegetøj også kilde til stor nydelse.
Analsex er en betegnelse for disse typer af sex, der involverer røven og endetarmen. Men endetarmen er ikke kun beregnet til at dyrke sex i.
Derfor er det godt at vide noget om hygiejne, og om hvordan kroppen fungerer, hvis du vil forsøge dig med analsex.
Når en finger eller en pik har været oppe i røven, skal du huske at vaske den med sæbe og tørre den godt, inden du putter dem op andre steder. Det samme gælder sexlegetøj.
De første 7-8 cm af tarmen er som regel forholdsvis tom, men man skal selvfølgelig være forberedt på, at man godt kan komme i kontakt med afføring.
Det kan være en god idé at gå på toilettet, inden man går i gang, hvis man trænger til det, eller skylle endetarmen, før man begynder på sex.
Endetarmsåbningen og endetarmen er ikke ligeså blød og elastisk som fx munden eller en skede på en kvinde. Og endetarmen har næsten heller ingen smørelse som skedesekret eller spyt i sig.
Hvis det skal være en god oplevelse at have analsex, er det derfor vigtigt at være forsigtig og bruge masser af glidecreme.
Indersiden (slimhinden) af endetarmen er tynd og sårbar og giver derfor en forøget risiko for sexsygdomme ved analsex.
Der er også risiko for at overføre bakterier fra endetarmen til munden eller skeden på kvinder ved analsex, som kan give infektioner.
Det er derfor vigtigt at være ekstra forsigtig og bruge beskyttelse, når du dyrker analsex både med personer af dit eget køn eller af det modsatte køn.
Foto: Miles Gehm.