familie
Hvad er familie?
Man bestemmer egentlig selv, hvem man vil kalde sin familie, men overordnet set kan familie forstås på to måder: som biologiske relationer og som sociale fællesskaber.
Hvis man ved familie forstår genetiske og biologiske forhold, er det dem, man deler dna med - for eksempel forældre, bedsteforældre, søskende og børn.
Man kan arve fysiske træk fra sin biologiske familie, som for eksempel sine forældres øjenfarve.
Nogen mener, at man er særligt forbundet med sin biologiske familie, men det er ikke nødvendigvis dem, man bor sammen med eller er følelsesmæssigt tættest med.
Som socialt fællesskab kan familie også være dem, man oplever, man deler noget særligt med eller har noget tilfælles med - at familien er dem, der betyder noget vigtigt socialt i ens liv.
Det kan sagtens være være ens biologiske familie, adoptivfamilie eller plejefamilie, men det kan også være en følelse af at tilhøre et andet socialt fællesskab.
For eksempel ens venner, dem, man dyrker sport med, eller netværk på internettet.
Man kan også arve træk fra ens sociale familie, for eksempel holdninger eller interesser.
Familien ændrer sig
Historisk set har mennesker altid indrettet deres familier på mange forskellige måder, afhængig af familiens funktion, behov og samtidens normer.
I dag kan familier stadig se ud på rigtig mange forskellige måder, men der er alligvel mange, som tænker, at "Kernefamilien" er den mest rigtige familieform.
En "Kernefamilie" er en mor, en far og et eller flere børn.
Mange tror, at kernefamilien er den oprindelige familieform, som mennesker altid "naturligt" har levet i.
Men historikere har påvist, at den kernefamilie, som vi i dag forestiller os og anser for "naturlig", faktisk aldrig har eksisteret.
Det er bare et miks af forskellige romantiske forestillinger om, hvordan folk levede i "de gode, gamle dage".
Det var nemlig først i 1800-tallet, da folk flyttede fra landet og ind til byerne, at folk begyndte at bo sammen kun med deres mand eller kone og alle deres børn.
Før det boede man på en gård med tjenestefolk, bedsteforældre og lærlinge, og hjalp hinanden med arbejdet.
Men i de små lejligheder i byerne, var der ikke plads til så mange.
Kernefamilien som norm
Man kan sige, at forestillingen om den lykkelige kernefamilie med masser af tid og overskud til hygge, er blevet en norm - det vil sige, at mange synes, at det er den mest rigtige familieform.
Prøv for eksempel at lægge mærke til, hvordan familier bliver vist i reklamer, bøger og film - det er næsten altid en far, en mor og nogle børn.
Men faktisk bor næsten halvdelen af børn og unge i Danmark i familier med kun én forælder eller flere end to forældre - altså andre familieformer end kernefamilien.
I dag bliver mange mennesker både gift og skilt flere gange.
Mange vil slet ikke giftes, men kun være kærester.
Og nogen vil slet ikke have en kæreste, men leve som singler.
Nogen bor sammen med deres familie, mens andre kun ser dem til højtider.
Nogen familier er store, mens andre er små, og nogen familier bor slet ikke i samme by, men i mange forskellige lande.
Og mange prøver at leve i forskellige familieformer i løbet af deres liv.
Familielovgivning
Der findes altså rigtig mange måder at lave familie på i dag, men lovgivningen sætter stadig kernefamilien højere end andre familieformer.
Det betyder, at en mand og en kvinde, der har børn sammen uden brug af assisteret befrugtning, har det nemmere økonomisk, kulturelt og juridisk.
For eksempel blev det først tilladt for homoseksuelle par at gifte sig i kirken i 2012.
Og selv om lesbiske godt kan blive kunstigt befrugtet, er det juridisk, altså lovmæssigt, kun muligt at have to forældre.
Det betyder blandt andet, at hvis to mandlige homoseksuelle gerne vil have børn med en kvinde, er der én af de tre, der ikke må være officiel forælder til barnet.
Dette kan være problematisk for både barnet og den ikke-juridiske forælder, hvis de ikke må se hinanden efter eksempelvis en skilsmisse eller hvis nogle af forældrene bliver uvenner.
Det kan også være svært at få lov til at få sin kæreste, ægtefælle eller familiemedlem til Danmark fra et andet land.
Kærestepar skal være fyldt 24 år, og kæresten fra udlandet skal bestå en prøve i dansk sprog, seks måneder efter opholdstilladelsen er opnået.
Jeg skammer mig over at være en kvinde
Pige/Kvinde på _ år (120820)Spørgsmål:
Hej, jeg er en unge kvinde som kæmper med nogle problemer med sig selv. Jeg skammer mig over at være en kvinde, ikke fordi jeg ønsker at være transkønnet(for jeg er en kvinde, ikke en mand), men alt det sexisme på internettet og de sociale medier får mig til at hade at være en kvinde. At se mænds kommentarer om deres dårlige oplevelser med kvinder, hvor dårlige de er, hvor sensitive de er, hvor bedre det vil være hvis de var gifte kvinder/mødre, hvor dårlig indvirkning feminismen har på dem, osv. Jeg føler et stort pres til at være den perfekte kvinde i samfundet, men er en tomboy, jeg kan godt lide at være sammen med mænd som venner(de fleste mænd jeg har mødt i virkeligheden har været gode mænd), så det er ikke fordi jeg hader mænd, og jeg ved godt at mænd også har det hårdt, og jeg har medfølelse for dem. Jeg hader bare hvor sexistisk internettet og de sociale medie er blevet, især Youtube. Så mit spørgsmål er om hvordan jeg kan elske at være en kvinde. Jeg vil så gerne være glad for at være en kvinde, og ikke skamme mig over det.Svar:
Hej med dig, og tak for dit gode spørgsmål,Det er rigtigt, at der findes meget indhold både på internettet og andre steder i samfundet, der indeholder sexistiske kommentarer eller syn på kvinder. Desværre. Og det giver god mening, at man som menneske bliver påvirket af de ting, man ser og hører gennem medier, på internettet og i andre sammenhænge. Det er du helt sikkert ikke alene om, for det bliver alle. Til gengæld så virker det som om, at du faktisk er meget bevidst om, hvilken indvirkning de her ting har på dig. Det er jo en virkelig god start.
Det lyder som om, at mange af de ting, du ser på nettet, har nogle meget traditionelle opfattelser af kønsroller. De her kønsroller har selvfølgelig fyldt meget historisk og har styret, hvad kvinder kunne og ikke kunne gøre. Heldigvis så har der også været en masse seje mennesker, der har kæmpet for, at udfordre disse kønsroller sådan, at de har udvidet sig i dag.
Det lyder også som om, at du har en ret klar idé om, hvem du selv er, og at det ikke altid passer ind i de ”traditionelle” kønsroller. Alle kvinder, og alle mennesker, skulle jo helst være fri til at vælge, hvordan de udlever deres køn og der er simpelthen ikke nogen rigtig eller forkert måde at gøre det på. Det vigtigste er måske, at være tro mod sig selv, hvilket det også lyder som om, at du forsøger at være. Det er måske noget, du kan tænke, at du kan være stolt af: Altså at være en kvinde på lige netop den måde, der føles rigtig for dig?
En anden ting er, at der heldigvis også findes en masse indhold på nettet, der er kritisk overfor sexisme og/eller som fejrer alle mulige forskellige måder at være kvinde på. For mange kan det hjælpe, at rette sin opmærksom væk fra ting, der gør én skamfuld og mod noget, der måske giver én en følelse af genkendelse, styrke eller stolthed. Nogle gange når man kommer ind i en spiral af et bestemt tema på sociale medier, kan det føles svært, at komme ud af det igen. Men det er vigtigt, at huske, at det kun er én side af internettet og at man gerne må vælge det fra eller tage en pause.
Sidst men ikke mindst så kan det være, at det kunne være rart, at snakke med nogen om de her ting? Det lyder som om, at du har nogle gode venner, som måske kunne være dejlige, at dele de her tanker med? Det kan også være du kender nogle, hvis køn heller ikke lever op til en ”traditionel kvinde” eller en ”traditionel mand”, som du kan spejle dig i og som det kunne være rart at dele dine tanker med?
Vi håber, at du kunne bruge svaret. Ellers er du velkommen til at vende tilbage og skrive på chatten eller ringe (70 20 22 66) på hverdage mellem 15-19. Du kan også læse mere om køn og sociale normer på vores emneside her.
Bedste hilsner
Sexlinien XX11
