Hej .Jeg har aldrig prøvet at have noget med mit eget køn at gøre sexuelt..men ser meget gay porn ..og har ofte prøvet telesex med andre mænd. Hvad er jeg..tanken at have sex med andre mænd ophidser mig..med at udføre det irl får jeg mig ikke rigtigt til ..når jeg tænker over det. Vh sl
Svar:
Kære dig
Tak for dit spørgsmål.
Seksualiteten er mangfoldig og den er ikke altid ligetil at putte ned i en særlig kasse. Ud af de mange, som f.eks identificerer sig som heteroseksuelle, ligger en stor del alligevel på et spektrum af, også at gøre/have gjort erfaringer med eget køn, eller at have fantasier eller ønsker om sex med samme køn. Dette behøver ikke betyde, at man f.eks er homoseksuel.
Der kan også være forskel på fantasi og virkelighed – altså at man i fantasien eller gennem porno kan tændes af noget særligt, men at det i virkeligheden ikke er noget der trækker.
Så hvad du er, kan vi ikke svare på. Men måske du er i proces, eller at noget er begyndt at trække mere i dig? Seksualitet er nemlig også flydende (for at gøre det hele endnu mere forvirrende), hvilket betyder, at den ændrer sig livet igennem blandt andet gennem de erfaringer vi gør os.
Vi håber du fik svar på dit spørgsmål. Du er altid meget velkommen til at kontakte os igen, enten her på brevkassen eller via vores chat eller telefonrådgivning. Vores åbningstider er alle hverdage fra 15-19 på telefonnummer: 70 20 22 66