Svar:
Hej og tak for dit spørgsmål,
I sig selv er en kontaktblødning efter sex ikke en grund til stor bekymring - normalt er det ikke farligt at have en mindre blødning fra skeden.
Hvis man har haft noget mere 'hård' sex kan man have fået en lille rift i skeden, som det kan bløde lidt fra. Hvis du har haft hårdere sex, er dette nok den mest sandsylige forklaring. En lille rift i skeden er ufarlig og oftest bare hele af sig selv.
Hvis du ikke har haft hård sex, og ikke kan komme i tanke om nogen anden oplagt forklaring på, hvorfor du pludselig får en blødning, kan det måske være en pletblødning uden for din menstruation.
Hvis du bliver ved med at opleve, at du ofte bløder efter sex, vil vi råde dig til at tage til lægen og blive undersøgt. Du er også meget velkommen til at skrive til os på
chat eller ringe på 70 20 22 66 for at få lidt nærmere rådgivning. Vi vil kunne hjælpe dig lidt bedre i den direkte rådgivning, hvor vi f.eks. kan spørge ind til din situation i forhold til, om du tager nogen form for prævention eller medicin - eller om der er andre faktorer, der kunne have indvirkning på din blødning.
Men som sagt er det ikke farligt eller særligt ualmindeligt, hvis man får en kontaktblødning under lidt hård sex. Det vil som regel hele af sig selv igen - men hvis blødninger bliver ved eller du oplever smerter eller ubehag, er det en god idé at kontakte din egen læge.
Vi håber, det var svar på dit spørgsmål!
Med venlig hilsen,
Sexlinien, xx140