Hvad er en slikkelap?

En slikkelap er et tyndt stykke plastik eller latex på størrelse med et halvt A4-ark.


Slikkelapper fås med forskellige smagsvarianter, fx jordbær, banan, blåbær, mint, chokolade og vanilje.
Du kan også få slikkelapper, der sættes hen over munden ved hjælp af to elastikker, som sættes bag om ørerne.

Men du skal passe på, at plastikket ikke også kommer til at dække næsen, for så kan du ikke trække vejret - og det er måske ikke så behageligt. 

Slikkelapper er ikke et femidom

Slikkelapper er egentlig ikke en ny præventionsform, men i Danmark har de været svære at få fat i.
i medierne har slikkelapper været omtalt som "de nye kvindekondomer". Derfor forveksles de nemt med "femidomer", som er noget helt andet.


Hvorfor bruge Slikkelapper?

Slikkelappen kan bruges til at beskytte mod smitte med sexsygdomme ved oralsex på kvinder eller hvis du slikker en kvinde eller en mand i røven.  
Slikkelappen giver beskyttelse mod sexsygdomme som klamydia, herpes, kønsvorter (hpv), gonoré, syfilis og hiv.

 

 

 

Hvordan bruger du slikkelapper?

Du lægger slikkelappen på det område, hvor man vil slikke, for at undgå direkte kontakt med partnerens kønsorganer og dermed formindskes risikoen for at smitte med sexsygdomme.

Slikkelapper kan bruges henover klitoris og kønslæber eller på endetarmsåbningen.

 

Glidecreme er godt

Følsomheden bliver bedst for den, der bliver slikket, hvis du putter lidt vandbaseret glidecreme oven på det område, der skal slikkes.
 
Slikkelappen lægges henover glidecremen og du er klar.
 
Mens du slikker, skal lappen holdes på plads. Har du ikke glidecreme, lægges slikkelappen direkte på det område, man vil slikke på.
 
Slikkelapper kan købes i kondomerier.

Du kan også bruge bruge et kondom, der er klippet op på langs som beskyttelse mod sexsygdomme. Du kan også bruge almindelig husholdningsfilm.

 

Læs meget mere om prævention her

Foto (øverst): Lady_elsinore.