P-staven er en langtidsvirkende præventionsmetode, der kun indeholder et hormon, nemlig gestagen.
Det er en tynd stav med en diameter på 2 mm og en længde på 4 cm.
Staven sættes ind lige under huden på indersiden af overarmen. Det er kun en læge, som kan sætte p-staven ind.
P-staven afgiver langsomt en lille mængde af hormonet gestagen, som forhindrer ægløsning.
Hormonet påvirker også slimen i livmorhalsen, så sædcellerne ikke kan trænge ind i livmoren.
Du skal have en recept på en p-stav, købe den og derefter bestille en tid hos lægen til indlægning af staven.
Du behøver ikke få foretaget en gynækologisk undersøgelse for at få p-stav.
Når staven skal lægges ind, får du først lagt en lokalbedøvelse.
Lokalbedøvelsen lægges på indersiden af armen på den ikke dominerende arm - altså hyppigst venstre arm.
P-staven leveres i en nål, som den ligger inde i. Nålen indføres lige under huden i furen mellem de to overarmsmuskler. P-staven lægges så under huden. Staven skal kunne mærkes både af dig og af lægen efter indlægningen.
En p-stav ligger der, hvor lægen har lagt den, og en p-stav kan derfor ikke vandre rundt i kroppen.
Når p-staven skal ud igen, fjernes den hos lægen. I lokalbedøvelse lægges et lille snit over den ene ende af staven, hvorefter staven fjernes.
Ønsker du at få en ny p-stav med det samme, lægges den ind der, hvor den tidligere stav lå.
Dine forældre behøver ikke nødvendigvis at vide, at du vil have p-stav, men det kan gøre det nemmere, hvis indsættelse og fjernelse af p-staven hos lægen ikke skal ske i hemmelighed.
P-staven virker så snart den er sat ind, hvis indlægningen sker indenfor 5 dage efter menstruationens start.
Hvis den sker på andre tidspunkter i din menstruationscyklus, så skal du anvende kondom i 7 dage.
Sker indlægningen efter ægløsningstidspunktet, så skal du være opmærksom på, om du allerede kan være blevet gravid.
Er du allerede gravid, så vil graviditeten fortsætte.
P-staven virker i tre år. Ønsker du at blive gravid inden der er gået tre år, kan p-staven fjernes.
Din ægløsning vil vende tilbage nogle uger efter du har fået fjernet p-staven og du kan blive gravid.
P-stav giver næsten altid uregelmæssige blødninger. Nogle kvinders menstruationer stopper, andres bliver kraftigere.
Stavens virkning kan ligesom andre hormonelle præventionsformer påvirkes af andre medicintyper, så husk at gøre læge/hospital opmærksom på, at du anvender den.
Når du bruger p-stav, kan der komme bivirkninger som ved de andre hormonelle præventionsformer: Brystspændinger, hovedpine, humørsvingninger, akne (uren hud) og vægtøgning.
P-staven beskytter ikke mod sexsygdomme, som fx hiv og klamydia.