hvad siger sexologen om for tidlig sædafgang?

 

Hvad siger sexologen om for tidlig sædafgang?

 

Som ung eksploderer seksualiteten i kroppen. Du bliver lynhurtigt tændt, og ofte er pik og pikhovedet meget følsomme.

Samtidig har du endnu ikke så meget erfaring, og er måske nervøs og vil så gerne gøre det godt, når du er sammen med en partner, men bare den mindste berøring, får dig til at komme, forklarer Rikke Thor, der er sexolog, seksualunderviser og sygeplejerske.
Faktisk kan udløsningen komme så tidligt, at du ikke selv er nået at blive voldsomt ophidset, og din pik heller ikke er rigtig stiv. Her vil din udløsning mere være sivende end komme i stød.
Det at komme for hurtigt er en del af det at være ung. Man er usikker og har måske også præstationsangst.

Samtidig har de fleste et billede i hovedet om at både en selv og partneren skal komme samtidig. For det ser man jo i kærlighedsfilm. Men det sker for de færreste i virkeligheden, siger Rikke Thor.

 

Hurtig på aftrækkeren

At komme for hurtigt kan altså både skyldes manglende erfaring, ekstra følsomhed, at man er angst og usikker. Og det kan blive forstærket, hvis du samtidig, når du onanerer, gør det for hurtigt i frygt for at blive opdaget midt i akten.

Mange har lært sig selv at onanere hurtigt, fordi de er bange for at blive opdaget. De synes, det er flovt. Men med en partner skal det jo gå langsommere, siger Rikke Thor.
Men måske er du også usikker på både din egen og partnerens krop - og hvordan de er skruet sammen.
Det er ikke altid, at man som ung ved, hvad man skal gå efter. Er partneren en pige, skal hun som regel have et længere forspil.

Samtidig er det lettere for hende at få fat i drengens pik, end det er for ham at finde og få stimuleret hendes klitoris. Så han bliver ofte stimuleret meget mere (og måske for meget) seksuelt end hende, siger Rikke Thor.
 

Din partner kan få glæde af, du kommer for tidligt

Drop alkoholen.

Måske har du også hørt om, at ved at drikke alkohol, kan der kan gå længere tid, inden du kommer.
Men med alkohol i blodet er du ikke nogen særlig god elsker. Du har ikke styr på dig selv eller på, hvad modparten kan lide. Så bland alkohol udenom, råder Rikke Thor.
Oplever du at komme hurtigt i forhold til din partner, kan du vende det til noget positivt.
Lad vær med at undskylde og blive ked af det. Gør du det, forsvinder den gode stemning, der er imellem jer, råder Rikke Thor.
I stedet skal man prøve at bevare den gode og erotiske stemning, og tage den hurtige udløsning som en naturlig del af samværet.

Som ung fyr kan du være klar igen i løbet af 10-20 minutter, og i den tid kan du røre ved din partner. Det kan faktisk være en stor fordel for din partner, hvis hun er en pige, da hun ofte har brug for et længere forspil, forklarer Rikke Thor.
Er det første gang, du skal i seng med din kæreste, så fortæl, at det kan godt være, at du kommer hurtigt, men at du så kan igen efter 15 min. Det vil måske også lette nervøsiteten hos din partner.

Ved regelmæssig sex i et forhold, får du også mere erfaring og en bedre kontrol over dine udløsninger. Blandt andet fordi, du kommer udover den indledende stress ved at have sex med et nyt menneske, og altså bedre kan slappe af.

Samtidig vænner du dig til den stimulation et samleje giver frem for onani,” siger Rikke Thor og fortsætter:
Men det er også umuligt at skjule, at du kommer hurtigt, og det giver altså anledning til at finde nogle måder og metoder, hvor I begge opnår tilfredsstillelse.
 

Få udløsning på skift

Men det står heller ikke skrevet nogen steder, at dig og din partner skal få udløsning samtidig. Det kan sagtens foregå på skift.
De fleste piger kommer ikke ved, at pikken kører frem og tilbage i hende, men ved at blive rørt på klitoris. Så man skal ikke stille sig det mål, inden akten at skulle komme samtidig.

Det er ikke det, det gør det til god sex. Snak i stedet om, hvad der er godt for netop jer to, råder Rikke Thor.

 

Men de kan jo blive ved i pornofilm!

Har man en opfattelse af, at en ”rigtig mand” kan pumpe løs uafbrudt i en halv time, for det kan de i pornofilm, er man galt på den.
Der er jo klippet og klippet i de film, For selvfølgelig må manden stoppe flere gange i løbet af den halve time for ikke at få udløsning, men det kan man jo ikke se på filmen, siger Rikke Thor og fortsætter:
Det er jo helt almindelig at stoppe op flere gange under et samleje - også selv om, man ikke har problemer med for tidlig sædafgang, men for at forlænge samlejet.